Du tror, du har set det hele. Men du har ikke set Dansebjerg. Du kommer kørende op ad en lang, bakket allé, og der, på toppen af vores dejlige Samsø, ligger det legendariske Dansebjerg. En kæmpemæssig villa, med en utrolig historie. Lige siden vi så stedet første gang tænkt at det må være et godt sted til en fest.
Hvor ligger det?
Dansebjerg
Ørbyvej 1
8350 Samsø
Lidt om historien
- Navnet ”Dansebjerg” stammer fra betegnelsen ”Dantz-bierg”. Bakken har sandsynligvis været brugt til de såkaldte klinegilder, hvor ungdommen fejrede, at et hus var rejst og klar til at blive klinet.
- Det siges også, at der bor underjordiske væsner under Dansebjerg, og at bakken ”rejser sig på gloende pæle, når troldtøjet danser”.
Dansebjerg har i mange år været ejet af bl.a. sanger og sangskriver Poul Krebs og koreograf Ulla Krebs Bille. De gamle stuer i hovedhuset viste sig fra starten særdeles velegnede til musikindspilninger. Poul Krebs havde efter et besøg hos musikproduceren Daniel Lanois i New Orleans set muligheden for at indspille musik i mere stemningsfulde omgivelser end de traditionelle musikstudier. Her kunne musikere arbejde døgnet rundt og falde i søvn på førstesalen i et de 6 store værelser med en udsigt og en ugenerethed, der betød, at stedet hurtigt blev et populært mål for danske og udenlandske kunstnere, der ønskede at indspille i de hyggelige stuer.
Måske har du set Dansebjerg i "Toppen af Poppen"? Musikere har i tidens løb komponeret og skrevet mange hits på Dansebjerg, og her kan nævnes navne som Nephew, Peter Sommer, Michael Falch, Sys Bjerre, Veto, Düné, Peter Belli, The Minds of 99 og selvfølgelig Poul Krebs selv. I 2016 valgte TV 2 / Danmark da også at benytte stedet til optagelserne af det populære tv-program ”Toppen af Poppen”.
Du kan læse mere om Dansebjerg her
- Dansebjerg.dk
- Hvis du vil føle dig som en af de musikalsk kendte, så se Dansebjergs gæsteliste
- Visit Samsø - "Musikalsk himmelflugt"
Du skal først bruge log ind eller registrér for at skrive en kommentar.